Freja

Jeg blev viet til Freja i midten af maj
Ved et alter med blomster på
Hun var ældre end gammel, og hun var yngre end ung
Og hendes øjne var gletcherblå
Hun var alt eller intet
Og løgnen var bandlyst og borte
Hun var skrøbelig, stærk i en fiks lille sag
På hendes bryllupsdag
Freja, Freja
Der hang skygger i træet i det bagerste rum
Af Frejas mysterium
Hun havde boet alene på Tågernes Ø
Med sin halvdøve havemand
Og hendes hofter de havde den blødeste runding
Der gør mændene ude af stand
Til andet end at satse og prale
Og hyle mod månen
Mens hun red dem fra snøvsen til vid og til sans
Fra mørket op mod Skt. Hans, ah
Freja, Freja
Sorgen er okay, fortielsen grum
I Frejas mysterium
På eBay.com havde hun budt på og fået
En vindharpe for en slik
Den downloaded glæden og sorgen
I alle de budskaber Freja fik
Svarene blæser i vinden
Og mennesker længes
De lever i sorgen, i savnet, i håbet
Men aldrig i lige nu
Freja, Freja
Blændet af tårer, snaksalig og stum
Er Frejas mysterium
Den dag hun blev googlet af kærligheden
Og tøvede en smule
Ja, da stod jeg af båden og letted' på hatten
Følsom og smaddercool
Og jeg plukked' en gøgeurt
Satte den til at gløde
Mellem de struttende bryster, der ryster
Og trøster og fodrer liv
Freja, Freja
Ja, så blev der fest i det bagerste rum
Af Frejas mysterium
Freja, Freja
Og jeg blev klogere og klogere, mens jeg drak mig dum
I Frejas mysterium
Og kærligheden blev den samlende sum
I Frejas mysterium