Anneliese Michel

Hun forelsked' sig i præsidentsuiten
Indtil hun så, at der var andre kvinder gemt i den
Så hun jagter ekkoet i natten
Det siger, hvis du vil ha' verden, må du ta' den
Guds glemte børn de fester byen i knæ
Be’r om bekræftelse og et enkelt trofæ
Hun har stjerner i sin' øjn'
Knepper stjerner i sin' drøm'
Og i aften der lever hun sit REM-stadie
Entréprisen er et gram og en flask' Cava
Så hend' og modparten de går hånd i hånd
Han vil gern' snave, men hun kysser ikk' med tungen
Og han siger, alle de bli’r fucked, for det' karma
Så la' mig dø i mellem din' ben i nat, sig: «Amen»
Anneliese Michel
Hun sover aldrig for sig selv
Åh-uh-åh, oh
Åh-uh-åh, oh
Hun hader sådan at sove alen'
Lidt mindre at skulle vær' intim
Men fascinationen den forsvinder ved daggry
Hvor den varm' følelse i maven bli’r til afsky
Hun tænker: «Jeg vil' pis' på din grav
Hvis det ikk' først indebar, at jeg sku' lære dit navn»
Men hun har bidt sig selv i tungen nok gang'
Til at vide, det ikk' hjælper noget at synge den sam' sang
Nej, hun kaster ikk' med sten i sin' glasstilletter
For hun er sådan én, ingen, men alle kender
Der finder sig selv stående midt i ræset
På et sted hvor selv mændene pudrer næsen
Så de flyver hele vejen hjem
Kamasutra, de går det hele igennem
Ku' det tænkes? Ja, ku' han virkeligt være dén?
Eller er hun blot besat af at vær' bundet til sin seng?
Anneliese Michel
Hun sover aldrig for sig selv
Åh-uh-åh, oh
Åh-uh-åh, oh
Åh-uh-åh, oh
Åh-uh-åh, oh
Hun ryger hash og lægger makeup
Det' den eneste måde, hun ka' bli' pæn nok
Hun ryger hash og lægger makeup
For det' den eneste måde, hun ka' bli' pæn nok