Snakker ikk' med nogen

Bukker mit hoved, alting er for overvældende
Ødelagt, og manden dernede vil selv ha' lov at fortælle det
Min' øjn' er ligeså røde som blodet i min mundvig
Virvar i mit sind med et smil, som er kunstigt
Bare sig nej, men den er svær, du ved
Hva' fanden sku' jeg ellers dulme min fucking smerte med?
For hvem er jeg udover lydspor?
Et taleemne, et udråbt navn under bedrivelse af hor
I min verden er jeg ikk' længer' vinder
Vandrer rundt på den side af medaljen, hvor det ikk' skinner
Flossed' nerver og søvnløse nætter
Lige en enkelt mer' inden vi splitter (hva' sker der med dig?)
Og krydser fingre for at morgendagen bringer gennembrud
For ikk' at følg' resten af mit liv ud af vinduet
Og drukne sorgerne, den er for nem
For festlamperne er tændt', og jeg' på om fem
Jeg snakker ikk' til nogen, ser ikk' nogen
Jeg taler ikk' til nogen, der eksisterer ikk' nogen
Jeg snakker ikk' til nogen, ser ikk' nogen
Jeg taler ikk' til nogen, der eksisterer ikk' nogen
Er du ikk' ham der, der har lavet den der — du ved nok
Jo, så sut den her, for ham her gi’r ikk' en fuck
Jeg' ikk' arrogant, men bare på kanten til at skride
Så fuck af og la' mig snak' med flasken i lidt tid
Og sæt' selvskabte ruiner lidt på afstand
Og se den anden vej, når lortet løber ud i sand
Blodstænk, gråd og kroppe der er nøgne
Vækkende varme i halsen — det' ligesom at få øjne
Det' det, jeg famler i blinde for at se ting
Men nu gi’r det hele pludselig en smule mening
For jeg er på nu, og festlamperne skinner altid
Så alt det andet pjat må sættes lidt til side
Jeg snakker ikk' til nogen, ser ikk' nogen
Jeg taler ikk' til nogen, der eksisterer ikk' nogen
Jeg snakker ikk' til nogen, ser ikk' nogen
Jeg taler ikk' til nogen, der eksisterer ikk' nogen
Ay, ay, ay, ay
Hey, ska' sgu da ikk' ryge med på den her eller hvad, mand?
Jeg snakker ikk' til nogen, ser ikk' nogen
Jeg taler ikk' til nogen, der eksisterer ikk' nogen
Jeg snakker ikk' til nogen, ser ikk' nogen
Jeg taler ikk' til nogen, der eksisterer ikk' nogen