Wolf & The Moon

I dende Nætters Nat
Der hun hafvde besættende Glød
Bar bleege Stjerner i sit Skiød
Hylder han hende med een Sang
Dende Lidenskabens Hymne
Vidner om det Baand
Som nu invælder
Natten in hand Aand
Når Stjernerne varsler Grye
Mod to-hornet Sølvmaanenye
Oc Soelen stiiger frem
Lig een Flamme, skiær & reen
Som fra Faedres Offerbaal —
Ustyrlig er da hans Sind!
Skiænk kam saa nyt Lius aff dit Skin
Du, Satans Soel
Saa han kand jage tol Bestandighed
Regiære, i kold
Ufattbar Mayestet
Possesivelie She upon him shone
Adorned with dimme stars
In this Night of Nights
He hailes Her with a song
This hymne of Passion
Reminding of the Bond
Between him and the Night
As they melt into one
When dawn draws near
And the Sunne ascendes
Like a flame bright & pure
From the bonfires of heretics
Ecstatick, then, his Mind!
Grant him thus Light anew
Thou, Sunne of Satan
So that he shall reigne
Through infinite
In colde, inconceivable Majestie!