Når Sandheden Kommer Frem

Der var engang vi var kendt for frisind og tolerance
Da vi var i balance og gav en hver en fair chance
Da vi var kendt for åbenhed, kendt for håb og fred
Dem der lagde våbnene ned og nægtede at stå på geled
Til vi gav magten til højrefløjen
Så de kunne sende os alle sammen i krig på en løgn
For at bekæmpe uretfærdighed med uretfærdighed
Og så tvivl om værdighden i vores egn retfærdighed
For vores leder er en dukke der bukker sig
Lader sig diktere af George Bush og det skuffer mig
Ikk' fordi jeg ser det fra en piedestal
Men jeg sir' hvad jeg ser, og jer ser den er splittergal og rablende
Lad os invadere alverdens steder
Så de kan få det ligesom os og tro de har det bedre
Imens Osama sværger krig og lover bål og brand
Vi er jo et land i krig, så vi' et legitimt mål for ham
Det til trods sover vi trygt om natten
For det' rabatten på skatten der præger debatten
Snakken om solidaritet, hva' blev der af den
Hvis det er stilen vil jeg hverken eje eller ha' den
For George Bush sagde 1−2-10, så' der krig
Tony Blair sagde 1−2-10, så' der krig
Anders Fogh vidste ikk' hva' han sku' sige
Så han bad dem lyne ned og fortælle ham hva' de ku' li'
Hvad er i bange for
Hva' fortier i, hva' er det i løber fra
Hvad vil i angre når
Når sandheden kommer frem
Hvad er i bange for
Hvad fortryder i, hvor’n vil i mon forklare
Alt det i angrer når
Sandheden kommer frem
Når katastrofen den rammer så er vi knyttet sammen
Så gør vi nytte sammen, holder i hånd og synger støttesag
Normalt er fællesskabet svært at finde
Solidariteten finder vi vel ved verdens ende
Altså verdens ende, eller hvor fanden er den henne?
Jeg fandt den hverken i KBH eller Kerteminde
Men jeg så hvordan regeringen fik det sat i stand
Mere til os selv og mindre til de fattige lande
Og så tror de de kan komme og købe aflad
Og bilde os ind at katastrofen den er aftaget
Men det' fornemt bare at stå og ryste med raslebøssen
Når det i sidste ende kniber lidt med snakkelysten
For nationen bliver mere og mere fremmedfjendsk
Mens Anders Fogh og Bertal Haarder sipper Gammel Dansk
Det' nye tider, i kan stadig ikk' slå os ihjel
Men den enkelte må lære at passe på sig selv
For selvfølgelig står en hver sig selv nærmest
Men lær være at fortrænge det, vær i det mindste ærlig omkring det
Vi må hæve os over hykleriet
Selvom det nok kommer til at ta' os et stykke tid
Så jeg spør'
Hvad er i bange for
Hva' fortier i, hva' er det i løber fra
Hvad vil i angre når
Når sandheden kommer frem
Hvad er i bange for
Hvad fortryder i, hvor’n vil i mon forklare
Alt det i angrer når
Sandheden kommer frem
Det føles ofte lige gyldigt hvilken vej det går
Om vi bli’r snydt af George Bush eller Michael Moore
Ført bag lyset i et strengespil vi ej forstår
Hvor en hver forsøger at slikke sine egne sår
I en verden hvor sandheden er nuanceret
Og hvor løgnen den er velklædt og nybarberet
Hvor man ved at alle gemmer på en hemmelighed
Og ingen rigtig ved hvad filmen den skal ende med
Hvor vi foretager ting vi ikk' tør kendes ved
Hvor han er glad så længe han ikk' står i hendes sted
Og hun er glad så længe han ikke sår i hendes bed
Men det' desværre et forhold de begge væmmes ved
De lytter med besvære, men det er let at lære
Når de bli’r taget på sengen som Henriette Kjær
Hun er en af dem der ved hvad det indebærer
Når sandheden kommer frem, hva' si’r i til det her?
Hvad er i bange for
Hva' fortier i, hva' er det i løber fra
Hvad vil i angre når
Når sandheden kommer frem
Hvad er i bange for
Hvad fortryder i, hvor’n vil i mon forklare
Alt det i angrer når
Sandheden kommer frem
Hva' med de ting som de sagde de vil' gøre
Hva' med de ting som de gjorde uden at spørge
Hvad havde de tænkt sig at de ville sige
Når deres tid er forbi