Adonis And

Når karamellen har sluppet betonens støv
Og hver måge på Amager er blevet døv
Så si’r kaptajnen: «Goddag»
Sætter næsen op i vinden
Glemmer alt om styrepinden, mand
Og læser Anders And
14 dage og nætter i Grækenland
Det' en ø, der er plaget af tidens tand
På Akropolis
Er alle søjlerne blevet krumme
Selv Adonis har tabt den dumme, mand
Ligesom Anders And
Hotellet har store termopalæruder
Dem pudser de skidt, men aldrig om søndagen
Der går de på stranden som græske guder
Med klassiske næb og unger på slæb
Så' vi landet i Kastrup, og der må klap’s
Og bagagen er proppet med øl og snaps
Tolden si’r: «Goddag
Hva' er det, De har i tasken?»
Så' det om at holde masken, mand
Det der, det' da bare Anders And, mand