Skærgaardsø

Nu glider Baaden
Mod Skærgaardsøen
En Ø i Havet
Med grønne Strande
Her lever Blomster
For ingens Øjne
De staar saa fremmed
Og ser mig lande
Mit Hjærte blir som
En Fabelhave
Med samme Blomster
Som Øen ejer
De taler sammen
Og hvisker sælsomt
Som Børn de mødes
Og ler og nejer
Her var jeg kanske
I Tidens Morgen
Som hvid Spiræa
Engang at finde
Jeg kender Duften
Igen fra fordum
Jeg skælver midt i
Et gammelt Minde
Mit Øje lukkes
En fjærn Erindring
Har lagt mit Hode
Ned til min Skulder
Saa tætner Natten
Ind over Øen
Kun Havet buldrer —
Nirvanas Bulder