Ridderen Af Den Hvide Hingst

Hvis jeg var eventyrdigter
Ville jeg med et pennestrøg
Ta' min hvide hest der aldrig aldrig svigter
Og følge ruten mine tanker fløj
Hvis bare livet var som
Eventyret
Og jeg var prinsen som
Uforstyrret
Ku' elske dig så gad jeg ikke stå
I kø og vente på at bussen den skal gå
Jeg ville ta' dig med på tur i smukke enge
Erklære troskab i al evighed
Ikke tænke på at spare nogen penge
Eller tænke på at skjorten lugter fælt af sved
Hvis bare livet…
Selv sparekassens udbetalingsservice
Den toner frem som pjanket poesi
Gid jeg var prins Ferdinand og du hed Gladys
Og vi to tog bare fri når vi tog fri
Hvis bare livet…
Men eventyret viger for en gyser
Som motorvejens os der kvæler byen
Man vil ha a-kraft til TV og til fryser
Og min hvide hest blev kasseret til syn
Hvis bare livet…
I dag ser jeg kun brudte illusioner
Og jeg er ingen prins kun en snotforvirret fyr
Vingeskudt af hverdagens kanoner
Og en bilregning der blev for dyr