Engang Var Vi Små

Jeg' født og opvokset i 8210
Min mor stod i en boghandel, mens min far han kørte lastbil
Fik første gang en på hovedet af en kommode
Jeg var typen, der kun ville spille mur, hvis de yngste stod
Havde en sølvgrå BMX, så jeg ku' flex'
Og drømt' mer' om at røv' BR, end jeg drømt' om sex
Og blandt de fleste, der sku' jeg hjem som den sidste
For jeg sku' først spise, når min mor hun pifted'
Men inden da ku' jeg nå at nakke nogen med en splatpistol
Helst nabokonen, der slikked' sol i sin liggestol
For jeg så op til dem, som ikk' ga' en fuck
Jeg ville gerne være stor nok til at hænge i de stores flok
Men jeg ku' stadig sætte folks pis i kog
Måske en smule skudt i låget med en temmelig fyldt kontaktbog
Fra den del af mit liv er det eneste, jeg ka' husk' nu
Så tog jeg en slurk af Pepsi og Lambrusco
Engang var vi små, alle børn
Vi gik i gader og skreg af jer
Og sandkassen vendte vi vel
200 gange, så mange, ja
Engang var vi små, alle børn
Vi gik i gader og skreg af jer
Og sandkassen vendte vi vel
200 gange, så mange, ja
Der var godt gang i slåskamp på legepladsen
Mens genboen, jo, han sang med på Johnny Madsen
Dengang at politi og røvere stadig kun var leg
Og det eneste håndtegn, jeg kendte, var «fuck dig»
Da man købte strygere i den helt dyre
Før alle folk begyndt' at tænk' på rygere
Da man lært', at man ku' klare smagen af hostemedicin
Og var gadens helt, hvis man havde snuppet bare én af mors vin
De fleste gik i Hummel-tøj med prøjserhår
Hvor man selv syntes, man var gammel, når man var over tolv år
På pusterør og slangebøsser blev tiden spenderet
Dengang man opdagede, at verden var større end kvarteret
Engang var vi små, alle børn
Vi gik i gader og skreg af jer
Og sandkassen vendte vi vel
200 gange, så mange, ja
Engang var vi små, alle børn
Vi gik i gader og skreg af jer
Og sandkassen vendte vi vel
200 gange, så mange, ja