Aftensmad

Der var fis og ballade, liv og glade dage
Med flasker og fingermad
Hvor jeg mødte en kvinde, der gad at findes
Fik hendes adresse og digits
Så jeg slinger ned af Vestergade, på en gammel havelåge
Jeg faldt af, ringede på hendes dør
Og sagde '' Hallo, det mig fra i går, er du på, vil du åbne? ''
En stemme svarede blød som smør
''Kom indendørs, hvis du tør ''
Der var lidt mørkt, fint interiør
En duft af røgelse, det var ik' for børn
Jeg fik vin og mad, jeg grinte af de ting hun sagde
Jeg drak og spiste, hun sad bare unik og glad
Kvik og begavet, jeg var vildt betaget
Vi gik i bad, det ville hun ha'
Sagde '' Du skal være fin og ren, før jeg gi’r dig alt, hvad du ka' tage,
bare la' mig smage dig, sig nu, ja ''
Jeg fattede; hun vil have min krop og æde mig med hud og hår
Så jeg tænkte ik' stop og gik tilbage i kulden udenfor
Hun havde inviteret, insisteret
Ja insinueret, jeg må inseminere hende senere
En éner, en af de kvinder man ellers ik' finder, ever
Hun trak mig gennem et forhæng
Gennem en lem i væggen
Og vi endte i et lille bitte skummelt rum, med et bord og en seng
Jeg ænsede ingenting af hendes onde intentioner
Så ingen dæmoner, mest hendes modne meloner
Jeg tog hende på bordet og på bordet, lå en kogebog
Det var noget underligt noget, havde ik' forstået, før jeg så blod
Jeg kiggede rundt; hun var forsvundet
Jeg blev lamslået, da jeg vågnede, bagbundet, med en pose over hovedet
Slutter livet nu?
Det virker lidt trist
Jeg tror jeg bli’r pint, men jeg ved jeg bli’r spist