Det bliver aldrig som det var engang

Vender om og går
Smækker døren i så hårdt
At klokken ringer
Men ingen hører det
Der er nyt at tage sig til
Og snakke om
Snakker som en gal
Fortæller om alt hvad der er sket
I dette rum
Men de fleste her har glemt det
Eller tror slet ikke på det
Det bliver aldrig som det var engang
Du tror du ser et smil
Eller enkeltvise glimt
Af en du har kendt
Men tiden peger frem
Så du vender uret om
Og går tilbage
I underlige mønstre
Går du langs med dine fodspor
For at komme tilbage
Til noget du ikke kan huske
Noget du troede du kunne finde
Men det bliver aldrig som det var engang
Og du vender dig en sidste gang
Men der er kun et ansigt visket blankt
Og du gisper lidt og går i stå
Inden tiden tager resten med
Du vendte dig og gik
Bort fra alt og lod det ligge
Som en sten
Der ikke kan slås i stykker
Eller gives til dem du elsker
Og dig selv