Sidste Skrig

Han var en halvkendt arkitekt
Han fik os gratis ind
Hun synes han var lækker
Hun lagde sig mod hans kind
Lige meget hvad han gjorde
Så hang hun på
Hans mangel på respekt
Var det hun overså
Han var rigtig flink
Uden indre varme
Hun blev forblændet af hans stil
Hans ydre charme
Nu går hun kun i tøj
Som han kan li'
Nu' hun hans design
Altid klædt på i sidste skrig
Ja, vi ku' godt se det
Men hun blev ved
Længere, længere gled hun ned
For hun var vild med ham
Og det ku' vi se
Vi sagde ikke noget
Vi gjorde ingenting, nej
For hun kunne ikke se det
Og vi kunne ikke sige det
Langsomt forsvandt hun ind til ingenting
For hun var vild med ham
Og det kunne vi se
Vi sagde ikke noget
Vi gjorde ingenting, nej
Nu kigger hun på os
Med øjne uden lys
Og ringer kun tilbage når han er udenbys
Forvirret og forlænget blev det ved
Hun forvekslede det — med kærligehed
Han var rigtig flink uden indre varme
Hun blev forblindet af hans stil — hans ydre charme
Endelig langt om længe — er det forbi
Over alle bjerge — hører vi
Det sidste skrig
Ja, vi ku' godt se det
Men hun blev ved
Længere, længere gled hun ned
For hun var vild med ham
Og det ku' vi se
Vi sagde ikke noget
Vi gjorde ingenting, nej
For hun ku' ikke se det
Og vi ku' ikke sige det
Langsomt forsvandt hun ind til ingenting
For hun var vild med ham
Og det ku' vi se
Vi sagde ikke noget
Vi gjorde ingenting, nej
Ja, vi ku' godt se det
Men hun blev ved
Længere, længere gled hun ned
For hun var vild med ham
Og det ku' vi se
Vi sagde ikke noget
Vi gjorde ingenting, nej