Når Stormen Lægger Sig

Vers:
Han tæller mønterne i hånden, før han sir' et pænt farvel
Han tænker 'bare vi havde de kasser der, der kan betjen' sig selv'
Han har siddet der ved båndet, mens hele folket stod i kø
Han spørg 'ellers andet?', men de har næserne i sky
De kulørte magasiner skaber frygt om statslig gæld
Kan vi få åbnet en kasse til, når landet aflyser sig selv
Så han fylder op på hylderne tænker 'hvad er det hele egentlig værd?'
Og en kunde spørg på afstand, om de har mere gær?
Han finder tid et øjeblik, til at tjek sin telefon
Han vil ringe hende op, bare snakke lidt med nogen
Omkvæd:
Uh uh uh uh, stormen lægger sig
Uh uh uh uh, så vil jeg holde dig tæt ind til mig
Og jeg vil aldrig nogensinde slippe dig, når stormen den har lagt sig
Vers:
Hun står i sine hvide sko, med rander under hendes øjne
Hun har ikke stået stille nu, i lidt over et døgn
Og hun vakler i et øjeblik, og hanker op som man jo gør
Og fortsætter ufortrødent, mod stue 46
Og hun tænker hun kunne flytte ind, og bo på sit hospital
Så ku' hun spare sig sin husleje, der er svær nok at betal
Og hun ku' sove på en sofa, som så mange gange før
Ik fordi der er tid til søvn, der er så meget der skal gøres
Men hun finder ro et øjeblik, i en afkrog på en gang
Og hun sætter sig på hug og nynner stille denne sang
Omkvæd:
Uh uh uh uh, stormen lægger sig
Uh uh uh uh, så vil jeg holde dig tæt ind til mig
Og jeg vil aldrig nogensinde slippe dig, når stormen den har lagt sig
Vers:
Bagved skærmene i stuerne, sidder alle landets små
Han underviser online, mens mor og far ser på
Og hans egne børn behøver, også overskud
Kan man blive træt af ipad, med udgangsforbud?
Han lægger sig et øjeblik, denne dag er ligeså lang
Tænker det er længe siden han har, savnet morgensang
Omkvæd:
Uh uh uh uh, stormen lægger sig
Uh uh uh uh, så vil jeg holde dig tæt ind til mig
Og jeg vil aldrig nogensinde slippe dig, når stormen den har lagt sig
Og jeg vil aldrig nogensinde slippe dig, når stormen den har lagt sig